Der er nedsat en tværgående tænketank, der skal drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark. Tænketanken skal inden udgangen af 2012 komme med forslag til initiativer, der kan forbedre vilkårene for vedligeholdelse og opdatering af bygninger og boliger – herunder medvirke til større værdi, højere effektivitet og en højere grad af innovation.
Tænketanken består af direktører mv fra en bred kreds af byggeriets organisationer, fonde, styrelser mv. Økonomiprofessor Christian Schultz fra Københavns Universitet er formand, og arkitekturprofessor Claus Bech Danielsen fra Aalborg Universitet/SBI er næstformand. Sekretariatet består af embedsmænd fra Energistyrelsen (Tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen.)
Tænketanken finansieres af Realdania og GI, der ligeledes har taget initiativet til etablering af tænketanken.